Når man er kunstner må man være parat og tilstede i nuet hele tiden, alt er inspiration. Man er følsom overfor sine omgivelser, man er opmærksom. Opdager mange små ting, man ser former, farver, skygger, kompositioner, ligheder, forskelle, overflader, mønstrer alt er referencer...

Skærer ting ud af virkeligheden, og sætter dem ind i en anden. Man flytter en kontekst til et andet. Leger med farverne og udforsker. Man får en ide, som det hele starter ud fra, men så skabes de og udvikler sig undervejs. Billedet tager over.

Mine billeder er meget forskellige. De billeder jeg prøver at forberede og planlægge, overtages næsten altid af nuet - billederne skaber sig selv. Energien føres igennem mig over på lærredet. De billeder der på forunderligvis maler sig selv, er de bedste, næsten som udtrykkes Zen-verset: "sidde stille, vente intet gøre. Græsset gror, det bliver forår"

Billederne vil ud, vil udtrykkes.